Colitis/Crohns awarness week!!!


Awarness week!
I denne uge sættes der verden over fokus på noget vi normalt ikke taler særlig meget om.
Vores tarme.

For at slå det fast, så er colitis ulcerosa og Morbus crohn to sygdomme der begge betyder kronisk betændt tarm. 
Colitis ulcerosa - kronisk blødende tyktarms betændelse, er som navnet indikere afgrænset til tyktarmen, endetarmen altså alt efter tyndtarmen. 
Symptomerne er ved aktive sygdomsfaser blodige og hyppige afføringer (diarré), almen utilpashed, blodmangel, ledsmerte, betændelses tilstande og træthed
I befolkningen forekommer colitis ulcerosa hos 2-3 ud af 1000 personer. Antal nye tilfælde per år i Danmark er ca. 13 ud af 100.000 mennesker.

Morbus crohn - Kronisk tarmbetændelse. crohns kan ramme hele tarmen, altså hele tyk og tyndtarmen. 
Symptomerne er mavesmerter, diarre, vægttab, feber og træthed
Sygdommen findes hos gennemsnitligt 1-2 af 1000 personer.

Begge sygdomme er kroniske, hvilket betyder at de er kontante og ikke kan kureres.
Man ved ikke hvorfor sygdommen opstår, eller hvordan den kureres igen. 

Man ved dog at det hovedsageligt er i alle I-lande de fleste tilfælde opstår. Der er stort set ingen registrerede tilfælde i U-lande. 

Kig indad
For mig hander awarness week, ikke kun om at fortælle andre om dine udfordringer, og åbne op for tabu talk. Det handler ligeså meget om at dykke ned i egen navle, mærke efter.

Vi kroniker føler nogle gange at vi skal bevise at vi sagtens kan bære hele verden på vores skuldre. Til tider overkompenserer vi så meget, at vi glemmer at kigge indad og mærke efter.
Tal med din krop, og lyt til den!


Inden jeg fik min diagnose, Colitis ulcerosa, var jeg utrolig blufærdig, jeg ville aldrig have slået en prut foran nogen jeg kendte, idag skider jeg med åben dør. 

Som tarmpatient er man på toilettet en million gange om dagen. Når jeg har haft det værst, har jeg rendt hver halve time. - Da jeg mødte min kæreste, var jeg meget syg, og blev indlagt, lige i starten af vores forhold. Jeg skal ellers lige love for 'mystery girl' forsvandt som dug.
Som tarmpatient, bliver man nogle gange tvunget til at være sårbar og ærlig omkring sin trang og toilet besøg, prutte foran folk man ikke engang er på fornavn med. Men man lærer også at overleve..
Jeg har lært at man faktisk kan få en masse gode historier ud af det. Det kan godt være lidt svært at se, når man står midt i det. Men jeg har da flere gang måtte forklare mine veninder hvordan jeg har skidt i bukserne foran 30 mennesker i et tog. Og specielt på turen hjem fra jylland, med bus, uden tog.. lærer man nærmest at gå i split for at holde sig. 

Jeg kan mange gode kroniker spejder tricks, hvis man gerne vil på Roskilde med en betændt tarm, og en pose prednosolon i hånden - Jeg vil for fanden bare gerne feste. - mere om dette en anden dag. 

Jeg regner fremadrettet med at "interviewe" de mennesker jeg har i mit liv, for at høre deres opfattelse af hvad min sygdom gør ved mig, dem og vores hverdag. Specielt de mennesker der også har kendt mig inden jeg var syg. 

Kommentarer